Kommuneplan 2025 sendes i offentlig høring

Byrådet har på byrådsmødet den 28. april godkendt at et forslag til Kommuneplan 2025 sendes til offentlig høring i otte uger. Forslaget til Kommuneplanen 2025 bygger videre på de politiske mål fra Planstrategi 2022 og indeholder ændringer i forhold til den gældende Kommuneplan 2021.

Forslaget til Kommuneplan 2025 omfatter en række større væsentlige ændringer i forhold til Kommuneplan 2021 blandt andet indenfor byvækst, detailhandel, klimatilpasning, erhvervslokalisering og kulturarv.

Herunder blandt andet:

  • Fokus på at styrke Randers midtby som handelscentrum, bl.a. ved at revidere detailhandelsrammerne i Paderup.
  • Sikre større grad af ensartet grundlag for bevaring af bygningskulturen i hele kommunen, og sikre retningslinjer for at de arkitektoniske, kulturhistoriske og miljømæssige værdier i de bevaringsværdige bygninger, så vidt muligt ikke forringes, men gerne forbedres.
  • Retningslinjer for erhverv er ændret i overensstemmelse med Byrådets strategi for erhvervslokalisering. Strategien har til formål at understøtte erhvervslivets vækst og reducere potentielle miljøkonflikter i forbindelse med fysisk placering.

Se hele forandringsrapporten og forslag til kommuneplan 2025 her.

Offentlig høring

Forslaget til kommuneplan 2025 sendes i offentlig høring i mindst 8 uger.

Kommuneplanen bliver digital og der vil blive mulighed for at tjekke, hvad planen er for specifikke områder. Ligesom med kommuneplan 2021.

Kladden til forslag for kommuneplan 2025 kan ses her.

Afstemningsresultat

28 stemte for og 3 undlod at stemme.

For stemte: Socialdemokratiet, Venstre, Østbroen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Liberal Alliance, Moderaterne, Bo Vestergaard og Daniel Madie.